Mennesker i Pakistan var desperate efter en berøring af Gud, da Egon under stærk bevogtning og “englevagt” forleden afholdt en kampagne i Quetta. Her deler han lidt om sin oplevelse.
Byen Quetta ligger kun en times kørsel fra grænsen til Afghanistan. Mere end 40 % af byens befolkning er Taliban-folk, og ingen udlænding får tilladelse til at komme til Quetta uden en speciel tilladelse fra myndighederne. Quetta er det farligste område i hele Pakistan.
Fra det allerførste skridt ud af flyet, der bragte mig til Quetta, og til det sidste skridt tilbage til flyet, der tog mig ud igen, havde jeg min personlige vagt og mindst 10 tungt bevæbnede sikkerhedsvagter.
Hotellet, jeg boede på, var som en fæstning beskyttet af mange vagter, og hver gang jeg skulle forlade hotellet for at køre til et seminar eller til kampagnen, blev jeg eskorteret under beskyttelse af biler med blå lys og sirener.
Overalt hvor jeg gik, dukkede mennesker op og hjalp mig, hvis der var nogle udfordringer – det var som om, jeg havde engle omkring mig!
Desperate efter Gud
Længslen efter Gud var stor i Pakistan fra start til slut.
Folk i Quetta var desperate efter en berøring af Gud, og ikke kun i kirkerne eller på kampagnefestivalen. Overalt bad folk om forbøn.
På hotellet ringede personalet til mig for at spørge, om de måtte komme til mit værelse og blive bedt for. I hotellets lobby omringede folk mig og bad mig bede for dem. Ingen var flove eller gemte sig.
Også på dagen hvor jeg forlod Quetta – fra det øjeblik jeg kom ind i lufthavnen, og til jeg gik ind ad døren på flyet hjem – bad jeg med mennesker. Det var immigrationspersonale, toldere, politifolk, folk der arbejdede i lufthavnen, og den betjent, der havde ansvaret for lufthavnen – alle ønskede forbøn, og da jeg til sidste sad i mit flysæde, var jeg meget træt, men også meget glad.
En mand spurgte mig, hvorfor jeg valgte Quetta. Mit svar var: ”Nøden blandt mennesker er større, dér, hvor ingen går!”
Alt var overnaturligt
Den lille pige, der nu hedder Hannah, var blevet efterladt for at dø.
Det var et meget specielt og hjerterørende øjeblik, da jeg blev spurgt om at bede for en baby; en lille pige, der var blevet efterladt for at dø på grænsen mellem Afghanistan og Pakistan. Imens jeg bad for hende, kom Guds nærvær så stærkt, at jeg næsten ikke kunne bede. Da jeg blev spurgt om at give hende et navn, vidste jeg med det samme, at hendes navn skulle være Hannah – det samme navn som min søde kone.
Endnu før denne lige pige blev født, havde Gud en god plan for hende, ligesom han har for det pakistanske folk.
Alting angående mit besøg i Quetta i Pakistan var overnaturligt – jeg kan ikke forklare det på anden måde.
I skrivende stund har vi modtaget 3.289 dokumenterede beslutninger om at følge Kristus. Mange flere vil komme i dagene, der ligger foran!
Læs mere om kampagnen i Pakistan her.
Vil du være del af arbejdet med at bringe det livsforvandlende budskab om Jesus til unåede mennesker?
Bliv medlem af New Life Outreach eller giv en gave her.