Bibelskole
NLO uddanner kirkeplantere, præster og evangelister på Bibelskolen Academy of Leadership. Over 1200 elever er siden 2001 blevet styrket i deres åndelige bevidsthed og fået en fundamental indlæring i den kristne tro.
DIN Støtte til bibelskole for kirkeplantere i Tanzania:
Arbejdet er etableret – men rammerne sprænges!
Du kan bære med.
Du kan bære med ved at støtte en bibelskoleelev.
Din støtte bygger videre på de gode resultater, der allerede er opnået i Tanzania med kirkeplantning og evangelisation udfra NLO, som siden Bibelskolen blev etableret i 2001 har vokset støt. Men der er brug for flere midler for at nå længere og hurtigere ud til de mere end 120 forskellige stammer med hver deres unikke sprog og kultur som er i Tanzania. Alle behøver evangeliet til frelse – på hvert deres sprog.
Læs her 3 vilde vidnesbyrd fra tidligere bibelskoleelever:
Silvanus Fakumuha har et vidnesbyrd og en historie fuld af Guds kraft. Ikke bare har han startet én kirke, nej det er indtil videre blevet til 28 kirker, som samler mere end 1700 voksne og børn!
“Jeg led af AIDS og havde ikke lang tid tilbage. Da jeg var allermest syg kom Helligånden over mig. Jeg begyndte at tale i tunger og i samme øjeblik blev jeg mirakuløst rask. Hele min krop blev fornyet.”
Kort efter at have fået livet tilbage hørte han om bibelskolen og måtte bare afsted.
“Inden jeg gik på bibelskole var jeg ikke i stand til at lede mennesker. Men jeg studerede Guds ord, jeg blev udrustet og Gud lærte mig utrolig meget. På bibel-skolen fik jeg en nød for at se mennesker frelst og en ny længsel efter at plante menigheder.”
En hilsen til Danmark:
“Her I Tanzania er mange præster for fattige til at studere. Hvis de selv skal betale kommer de ikke på bibelskole. Jeg blev støttet og Gud forvandlede mig. Husk, at sige tak til alle mennesker i Danmark, de hjalp til at jeg kunne gå på bibelskole!”
Silvanus Fakumuha
Da bibelskoletiden var slut begyndte Jonas Lukumay at bede for at Gud måtte betro ham noget mere. Han var ikke tilfreds med træskuret som blev brugt som kirke. Han havde ikke selv meget, men han havde jo lært at hans Himmelske far har det hele.
Jonas er meget opmærksom på at ære Gud og understreger at man skal gøre sit bedste og siger ”alt, er jo fra Gud, så det handler om at forvalte det rigtigt”. Men Jonas har ikke altid haft det sådan. På bibelskolen oplevede Jonas sig ledt til at hans hjemstavn og fødelandsby skulle være hans missionsmark. Indtil da havde han aldrig haft tanke eller ambition om at være præst. Slet ikke præst blandt sine egne – WaArusha folket – som er en meget traditionel stamme.
”På bibelskolen lærte jeg at Gud ønsker at jeg skal gøre mit bedste og tjene med excellence for at forandre det område jeg kommer fra. Gud har været trofast hver dag.” Jonas startede med at være præst i en kirke, bygget af træbrædder og siden har kirken vokset både i antal og i bygning. Nu kommer der fast 70 voksne og 100 børn hver søndag. Men Jonas har flere visioner og drømme. Han har bygget en skolebygning på nabogrunden og beder til Gud om at kunne starte skole op.
“Jeg var maasai kriger og vogtede vores dyreflokke med våben. Min opgave var at slå fjenderne ihjel, uanset om det var mennesker eller dyr. Jeg havde aldrig hørt om Jesus Kristus og kendte ikke Gud. Men en dag talte han til mig med en hørbar stemme. Han kaldte på mig!”
I et af de mest øde områder af Tanzania, hvor der ikke var en kirke, fik Yohanna syndenød. Han vidste ikke hvad der skete, men Helligånden kom over ham og han overgav sit liv til Gud. Han talte hver dag med Gud og Helligånden ledte ham til bibelskolen. På bibelskolen læste han første gang i en bibel. Han kunne ikke stoppe med at læse. Pludselig lærte han om den Gud der havde mødt ham.
I dag har Yohana plantet 12 menigheder i maasai områder hvor der tilsammen er mere end 500 medlemmer. Her forkyndes på lokalsproget KiMaasai.
“På bibelskolen lærte jeg om bibelen, Jesus Kristus og Guds kærlighed til mennesker. Med den udrustning forkynder jeg for mennesker på vores eget modersmål maasai-sproget. Jeg kan formidle og beskrive frelsen i Jesus Kristus på en måde som mine egne medmennesker forstår og kan relatere til.”
Yohanna Kursas
