Igennem New Life Schools er hundreder af børns liv, hvis ikke tusinder, blevet forvandlet til bedre.

Børn med en baggrund, som ikke kan beskrives, og som intet håb havde, har ikke blot modtaget en kvalificeret og god uddannelse, men er også blevet født på ny og kommet til tro på Jesus og lever nu et liv i ære og respekt.

For nogle få år siden købte vi en nedkørt skole ved navn Sokon One. Den ligger i et meget fattigt område med mange muslimer i centrum af Arusha.

Ved Guds nåde har denne investering betalt sig, og vi har påbegyndt et renoveringsarbejde for at få bygningerne opdateret, så vi kan undervise og hjælpe mange børn. Børn ligesom Neema og Helena.

To liv, der blev forvandlet

Neemas far døde, før hun fyldte tre år. Neema sad i sin mors skød, da onde mænd en aften kom ind i det lille rum, hvor de opholdt sig, og med en stor machete dræbte hendes mor ved at kløve hendes hoved.

Neema var meget traumatiseret, da hun kom til os, men i dag har hun afsluttet en uddannelse med en bachelorgrad i socialt arbejde og giver hjælp og håb til kvinder med store behov.

Helena var 10 år gammel, da hun blev solgt som kone til en masaimand, der havde fire andre koner. Men nogle familiemedlemmer “kidnappede” Helena og bad os om at hjælpe hende.

I dag er Helena en voksen og intelligent kvinde, mor og præstehustru. Sammen tjener de Gud blandt masaistammen.


Hjælp børn til en bedre fremtid – bliv fadder

Som fadder er du med til at sponsorere et barns skolegang. Med skolegang får børn og deres familier bedre fremtidsmuligheder og en vej ud af fattigdom og håbløshed.