Styrk kirken i Mozambique
Med din støtte kan vi bringe opmuntring og hjælp til kirkeledere, der tjener i skyggen af krig og terror.
For en del år siden holdt vi en kampagne og en konference i Mtwara i det sydlige Tanzania, ikke langt fra Mozambique. Herfra ”udsendte” vi to indfødte evangelister til Mozambique for at forkynde evangeliet og plante kirker. Siden har vi haft flere elever fra Mozambique på vores bibelskole i Tanzania. De har nu plantet adskillige kirker i Mozambique.
Derfor tager vi til byen Maputo i september, hvor vi vil samle cirka 500 kirkeledere fra hele landet til bibelundervisning, inspiration og vision for fremtiden.
Vi ønsker at styrke arbejdet i et land, der har oplevet megen krig og elendighed. Mod nord nær grænsen til Tanzania hærger islamiske ekstremister samtidig, og hundreder af kristne, måske tusinder, har mistet livet på brutal vis.
Blandt andet derfor er det vigtigt, at vi lige nu giver en hjælpende hånd til de kristne i Mozambique.
Vil du være med til at velsigne Mozambique?
Langt de fleste udgifter under vores besøg vil vi selv afholde, og derfor vil enhver økonomisk støtte og forbøn være meget værdsat!
Tusind tak for din støtte.
Du kan også overføre en gave via banken eller Vipps/MobilePay – se her