Mange kristne og kirkeledere i Indien møder stor modstand. Men samtidig er mange åbne for evangeliet.
Da vi ankom til Indien i november, blev vi mødt af et par indiske kirkeledere, som tog os med til nogle landsbyer langt væk fra de større byer. Det var en lang køretur, men da vi om aftenen endelig kom frem til vores første hotel, stod der en gruppe lokale kirkeledere og ventede på os – det var meget rørende.
Under vores besøg havde vi stærke møder, der samlede rigtigt mange mennesker, der virkelig blev mødt af Jesus. Mange blev frelst, helbredt og fyldt med Helligånden. Møderne blev holdt ude i fjerntliggende landsbyer, da det er for farligt i de større byer.
Det var overvældende at opleve, hvordan alle ønskede at blive bedt for. Når deltagerne på møderne kom hen til os, bukkede de sig ned og lagde deres hænder på vores fødder, idet vi lagde vores hænder på deres hoveder. Det virker lidt fremmed for en skandinav, men det er deres måde at velsigne og vise ærbødighed på – og er du fremmed i et land, må du acceptere deres skikke. Vi blev også inviteret ind i private hjem og blev serveret mad.
Det var en stor oplevelse at prædike i en stor luthersk kirke i en afsides landsby om søndagen. Åbenheden og længslen var så stor.
Efter mødet bad kirkens ledelse os om at komme tilbage og holde en vækkelseskampagne – åh, det er dét, vi brænder for!
Hindupræst frelst i vejkanten
Da vi kørte fra stedet, blev vi stoppet af en hindupræst, der ønskede at blive frelst. Det kom helt uventet for os, men vi steg straks ud af bilen, og der midt på vejen – i støv og skidt og foran mange tilskuere – knælede manden og gav sit liv til Jesus.
Manden var plaget af sygdom og dæmoner, der havde magt over ham, men han havde lyttet til forkyndelsen om Jesus og ønskede at blive sat fri. Det var en gribende oplevelse for os alle. Hindupræsten blev frelst og gik forvandlet og lykkelig fra stedet, og vi kørte videre glade og taknemmelige.
Vi blev mere eller mindre tvunget til at flytte fra sted til sted for ikke at blive afsløret af myndighederne, da det ikke er tilladt for udlændinge at prædike Guds Ord.
Spioner fulgte os, og desværre blev vi tvunget til at aflyse det sidste møde og hurtigt forlade landsbyen. Vi så ikke selv spionerne, men de lokale genkendte dem og slog alarm. På forunderlig vis formår Gud at give os ro i sindet i sådanne situationer.
Vil du give, så vi kan gå og dele evangeliet?
Mennesker bliver forvandlet alle steder, hvor evangeliet forkyndes. Med din hjælp behøver midler ikke blive en hindring for, at vi kan nå ud til alle de mennesker, der længes efter Jesus.
Vil du gøre en ekstra indsats sammen med os?
